SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

AGF vs BIF (SydSiden Online)

skrevet af 1312, Hellerup, , 12.06.2026, 14:33
(redigeret af 1312, 12.06.2026, 15:45)

Som dagens diskussion lægger op til, så mener nogle at vi er milevidt foran AGF.

Jeg mener vi pt i 2026 er relativt tæt på hinanden hvad angår sammenlignelige omsætningstal. Altså det vi sælger og skriver fakturaer på.

Fordi det er svært at sammenligne når BIF er 4. og AGF vinder mesterskabet, så må vi sammenligne på netto omsætningen.

Som er, TV penge, Match day indtægter inkl merchandise og sponsorer.

Udenfor nettoomsætning kommer transfer. Så nettoomsætningen plus transfers bliver til brutto omsætning.

Sammenlignet ser jeg for 2026 de nedenstående tal. Og i parantes bagved for AGF er samme tal for 2027. Da stadion kommer til at rykke AGF tæt op på siden af BIF, som jeg ser det.

Det min påstand er: at AGF er meget tæt på BIF i omsætningstal man sælger for. Og dermed det langsigtede udgiftsniveau man kan bruge på holdet.

AGF:

Sponsorer 85 mill. (Lille pga stadion ombygning) ( 2027 tal 100 mill)
Match day inkl merch 60 mill ( meget lille pga stadion.) (2027 tal 90 mill)
TV penge 40 mill. (2027 tal 27,5 mill)

Total 185 mill i år, 217,5 mill i 2027

(2027 tal sætter jeg som de indtægter AGF vil opnå når de har deres stadion på “fuld tid”. Man kan først flytte ind tidligst marts 2027. Dermed er 2027 stadig delvis uden fuld potentiale.

Et stadion hvor de i 17 kampe sælger anslået 19.000 sæder pr kamp vil alene indbringe over 60 mill i match day indtægter. Anslået.)

BIF:

Sponsorer 95 mill.
Match day inkl. merch. 90 mill.
TV penge 28 mill.

213 mill i total i år. Moderat vækst må forventes ind i 2027. Prisindeks ville anslå ca. 225 mill totalt i sammenlignelige tal. Så har BIF normalt en lejeindtægt på ca. 10 mill. Dermed er i år ca. 223 mill og anslået 2027 235 mill.

Så kommer evt transfers ovenpå.

Men som disse tal indikerer, så vil AGF i nettoomsætning ikke være milevidt fra os. Vi kan håbe vi begynder at lægge fra land. Men hvorfor skulle vi det?

Fake var i dagens skakten yderst kritisk på disse tal, så derfor vil jeg da opfordre at præcisere dine påstande. Til fremtidig scrutiny. Benja kan jo gøre det samme.

Sammenlagt vil vi være i det territorie, at transfers nemt kan gøre at vi ligger bagud år for år, hvis ikke vi finder nye indtægter og øger transfers.

Der hvor man kan have en pointe i at BIF er større end AGF, er at BIF’s ejere pumper penge ind i lån og egenkapital, som man så investerer og opnår kæmpe underskud i de første år af GFH’s ejerskab.

Så er det fordi at BIF’s omkostninger er kæmpe store, at man mener at BIF er store?? Og derfor praler af sine underskud, eller er det rene omsætningstal at man beviser man kan sælge for???

Det må hver især jo gøre op med sig selv. Er store underskud nu noget vi praler med??

Og så har vi ikke talt omkostninger, da de i bund og grund ikke var en del af diskussionen om “hvem er størst”.

Men det at man i AGF til modsætning til BIF har styr på sine omkostninger betyder også meget for fremtidsudsigterne.

Man kan holde spillere tilbage, imens BIF skal sælge for 100 mill for at nå break even. Det sætter et pres hvor man tvinges til at sælge billigt af og til.

Synes godt om (0) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580321 indlæg i 27813 tråde, 12749 registrerede brugere, 200 brugere logget ind(1 registrerede, 199 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^