SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Jeller

16.07.2026, 11:55
 
Synes godt om (0)
Synes ikke om (0)

Truppen når transfervinduet lukkes - hvad tror du sker? (SydSiden Online)

Der er taget udgangspunkt i de spillere der er taget til træningskamp i Scotland.
Der er nogle klare spørgsmål som Patrick Pentz, Tahirovic og Alves.
Derudover har man ikke taget Dennis, Klaiber og Lauritsen med, hvilket tyder på en exit for dem alle, hvis muligt.

Desuden er der skrevet om den østrigske 20 årige og 187 cm høje, højre back Christopher Olivier

Målmænd
MM (3) Gavin Beavers, Adrian Kappenberger, William Sonne-Schmidt

Forsvar
HB (1): Oliver Villadsen
VB (3): Mats Köhlert, Marko Divkovic, Lukas Larsen
CBV (1): Luis Binks
CBH (4): Raphael Canut, Jordi Vanlerberghe, Frederik Alves,
Philip Søndergaard


Midtbane
CM (6): Bartosz Slisz, Max Ejdum, Mads Frøkjær, Daniel Wass, Mathias Jensen, Ali Al-Najar
OCM (1): Viggo Poulsen

Wing
Fløj (4): Filip Bundgaard, Sho Fukuda, Marcus Younis, Ousmane Sow

Angreb
Ang (3) Ambæk, Oskar Fenger, Patrick Mortensen


Mulige salg iflg. Ohnesorge

Patrick Pentz: "så hvis vi får et tilbud, der tilfredsstiller os økonomisk, og hvis vi samtidig har en erstatning undervejs, så kunne det være noget, der kunne fungere for alle" - der skal altså en ind hvis han skal sælges. Send Beavers på et lejeophold, tænker jeg.

Tahirovic: "Ja, vi er åbne (for at sælge, red.), men det handler om at have den rigtige løsning klar. Med Max Ejdum har vi fået noget sikkerhed og stabilitet på 8’er-positionen, men uanset hvad skal der være en klar interesse fra spilleren om et skifte samt en klar interesse fra en anden klub for et beløb, der er gavnligt for os." - det lyder ikke som det mest oplagte salg, hvis ikke der kommer et godt bud. Umiddelbart er jeg overrasket over at man ikke overvejer at spille med Slisz, Tahirovic og Ejdum. Hvis man skal spille noget der minder om Zorniger bold, skal der være en del rotation på de centrale midtbanespillere fordi de løber ufatteligt meget, hvorfor jeg tænker at man sagtens kan give både Frøkjær og Mathias Jensen den spilletid der skal til for at holde dem i gang og overtage en plads, hvis de er bedre. Men jeg tror personligt at den stærkeste opstilling vil være med Tahirovic. Derudover vil et stærkt år fra Tahirovic gøre ham til et stærkt salg næste sommer og man har allerede kørt en færdig midtbane i stilling.

Emmanuel Dennis: "Overordnet har det ikke været helt tilfredsstillende for begge parter, og lige nu er der spillere, der står foran ham i køen. Sådan er det, når man ser på vores cheftræners udtagelser, så det er den nuværende situation. Hvis han vil spille igen, skal han øge sine præstationer eller finde en anden klub, hvor han kan spille." - han virker færdig i Brøndby lige nu. Det synes jeg er ærgeligt, da jeg godt kunne se ham gøre en role i truppen, presse de andre og komme med noget ekstra i nogle af de store kampe, hvis han kommer ind i en god rytme. Med Vallys afgang er der markant mindre konkurrence, da han gerne skulle spille. Dette er dog en position som jeg også ser man bør have rotation på grundet den hårde spillestil jeg forventer man kommer til at spille.

Ousmane Sow: "Men samtidig har han spillet med smerter i anklerne hele foråret, og det viser jo også en særlig karakter, at han forsøgte at kæmpe sig igennem. Det gjorde, at han åbenlyst ikke var 100 procent, som man er nødt til at være for helt at kunne integrere sig. Men vi tror på, at han kan tage de næste skridt. Det følger vi nu tæt og ser, hvor han ender i truppen." - man har åbenbart stadig en tro på Sow, hvor jeg nok havde set mere i Dennis, men nu må vi se. I mine øjne har han bare virkelig mange fejl i mikrohandlingerne. Men han er det man kalder uortodoks.

Rasmus Lauritsen: "Der er ingen tvivl om, at Rasmus både håber og fortjener at komme et sted hen, hvor han kan spille mere, end han har gjort her. Vi kan forhåbentligt hjælpe ham godt videre, siger Thomas Nørgaard til TV 2 Sport." - han er færdig i klubben.

Sean Klaiber: "Der er et ønske om, at Sean Klaiber skal videre. Her skal vi finde en ny løsning for ham og potentielt finde en erstatning til højre back." - han er også færdig i Brøndby og man vil åbenbart finde en erstatning. Noget jeg ikke forstår når man har Divkovic som i mine øjne gør det fantastisk og Vanlerberghe. Derudover kan Mathias Jensen tage den i nødstilfælde. I mine øjne er det spild af lønkroner og en tydelig indikation på at man ikke tror på talenterne på denne position.

---
08-12-2016 - Plaffemedisteren (12:53): Jeller prøver at reformere skakten. Han er en ung Martin Luther
21-12-2016 - WM (17:44): Jeller er i gang med at reformere skakten nu som den yngre Klaus Riskjær

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580321 indlæg i 27813 tråde, 12749 registrerede brugere, 83 brugere logget ind(1 registrerede, 82 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^